CCA – for dig der er i beskæftigelse eller under uddannelse

Er du i beskæftigelse eller under uddannelse, har vi et tilbud til dig hver torsdag fra kl. 16.00 til 17.00 – og hvis du er bosat i Svendborg Kommune, kan du vælge at være i anonym behandling.

Du får her muligheden for at indgå i et gruppebehandlingstilbud med andre mennesker, der også har et seriøst ønske om at forandre deres liv, herunder at stoppe med deres misbrug.

Behandlingen er orienteret imod at forberede dig på at træffe den endelige beslutning for et stopophør. I den forbindelse vil der være fokus på stoffernes skadelige virkninger, analyser af fordele og ulemper, motivation og planlægning af det konkrete stofophør.

Når du har taget din beslutning og er stoppet med at tage stoffer, er det vigtigt at være opmærksom på dine abstinenssymptomer, herunder at træne din håndtering af trang, at vedlige holde din motivation og træne forskellige tilbagefaldsforebyggende teknikker.
Endelig vil der være fokus på, hvad du skal bruge sin stoffrihed til, herunder at afklare mulighederne for, hvordan du kan få opfyldt dine ønsker for dit liv fremadrettet.